Artiklen er opdateret med uddybning af Christian Bjørnskovs engagement i den offentlige debat og et afsnit med Anne Binderkrantz.
To ministre og to rådgivere i den nye regering havde indtil sidste uge mindst to ting tilfælles.
De var SF’ere eller arbejdede for en SF-minister.
Og så havde de en fortid i interesseorganisationen Danmarks Naturfredningsforening.
Det drejer sig konkret om miljøminister Maria Reumert Gjerding, der indtil regeringsdannelsen var præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Og så er der Jacob Mark, der er blevet børne-, ældre- og boligminister, efter han sidste år blev ansat som afdelingschef i interesseorganisationen.
Samtidig blev to rådgivere fra Danmarks Naturfredningsforening trukket ind. Mest opsigtsvækkende selvfølgelig Thomas Nystrøm, der sidste lørdag trak sig som særlig rådgiver for Pia Olsen Dyhr, efter et massivt stormvejr.
Den anden rådgiver er Emil Nielsen, tidligere kommunikationschef i Danmarks Naturfredningsforening. Han er blevet rådgiver for miljøminister Maria Reumert Gjerding.
Skifte er efter bogen
– Det er klar en fordel for Danmarks Naturfredning, at de nu kender nogen i toppen af regeringen.
Det siger Anne Binderkrantz, der også er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og medlem af ledelsen af forskningsprojektet Magtudredningen 2.0.
Her har hun indgående beskæftiget sig med interesseorganisationer, der i stigende grad fylder i dansk politik.
Alligevel er forløbet med Danmarks Naturfredning og SF efter bogen, siger Anne Binderkrantz.
Eksemplerne på rådgivere, der er hentet i erhvervslivet eller interesseorganisationer er mange, og det gælder på begge sider af den politiske fløje, forklarer Anne Binderkrantz.
– Selvfølgelig giver det mening at tænke i bredde, når man ser på hvilke organisationer, man som parti rekrutterer fra. Men Danmarks Naturfrednings mærkesager stemmer også godt overens med SF’s politik, siger hun.
Selvom hun ikke ser noget overraskende i, at SF rekrutterer særlige rådgivere og ministre fra Danmarks Naturfredningsforening, så er skiftet udtryk for en generel udfordring i dansk politik, siger Anne Binderkrantz.
Politikere kan i dag hurtigt tage et job i lobbyindustrien og lobbyister kan hurtigt bliver politikere. Hun mener derfor også, at er godt at være opmærksom på jobskifte mellem lobbysiter og politikere.
– Man skal holde øje med, om det bliver meget koncentreret, som i dette tilfælde. Mit indtryk er, at folk er gode til at skifte kasket, når de får et nyt job, men samtidig tager man jo sit netværk med videre, siger hun.
Professor: En helt særlig form for lobbyisme
Men det lugter af for tæt et forhold, lyder det fra Christian Bjørnskov, der er professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet, hvor han forsker i tillid til staten og interesseorganisationer.
Christian Bjørnskov deler også sit synspunkt på dansk politik, økonomi og debatter i forskningsverden, hvor han ofte indtager et borgerligt synspunkt.
– Lobbyisme er problematisk. Og det her er en helt særlig form for lobbyisme, hvor man placerer sine egne folk helt inde i det maskinrum, der laver politikken, siger Christian Bjørnskov i P1 morgen.
Han mener, at det “skævvrider politik endnu mere”, når en lobbyorganisation som Danmarks Naturfredningsforening udøver sin lobbyisme med så stor gennemslagskraft.
Er det et problem for Naturfredningsforeningen, eller er det også et problem for SF?
– Jeg ved ikke præcis, om det er et problem for SF, så længe deres vælgere mener, det her er et vigtigt emne. Men det kan meget hurtigt udvikle sig til et problem for Naturfredningsforeningen, hvis man udefra kommer til at se den som en organisation, der er direkte tilknyttet et bestemt politisk parti, siger Christian Bjørnskov.
– Hvis man får et indtryk af, at det her næsten er en filial af venstrefløjen, så vil der være mange medlemmer, der i sidste ende falder fra.
