Når det nye folketingsår begynder til oktober, vil de 179 medlemmer få mulighed for at tale med en præst.
Folketinget har indgået en aftale med Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen, der har tilbudt at stille en eller flere præster til rådighed for de folkevalgte. På den måde kommer ordningen ikke til at koste Folketinget penge.
– Det er tanken, at Folketinget fra det nye folketingsår får tilknyttet en præst, udtaler Folketingets formand Søren Gade i en pressemeddelelse.
Men nyheden bliver ikke modtaget med lige stor begejstring alle steder.
– Det er et ret besynderligt signal at sende. Det er en temmelig tydelig sammenblanding af religion og politik, siger Enhedslistens gruppeforperson Peder Hvelplund.
Hvorfor er det at blande politik og religion sammen, hvis et folketingsmedlem har en privat og personlig snak med en præst?
– Jeg har det personligt sådan, at Folketinget er det fornemmeste hus i Danmark. Det er demokratiets højborg, og det er der, vi træffer beslutninger fuldstændig uagtet af, hvad vi har af forskellig baggrund og ophav. Det er argumenterne, der kommer an på. At invitere kirken inden for i Folketinget er et besynderligt signal, og jeg synes ikke, det hører hjemme i Folketinget.
Men folkekirken er jo omfattet af Grundloven. Giver det så ikke også mening, at Folketinget har en præst?
– Det er jo masser af medlemmer i Folketinget, der bestrider et mandat, de har fået af vælgerne, som ikke har en tro – eller har en anden tro end den kristne. De er præcis lige så velkomne i demokratiets hus som dem, der måtte være medlem af folkekirken, siger Peder Hvelplund.
‘Kan være behov for tilgivelse’
Idéen om en præst i Folketinget kom fra socialdemokraten Ida Auken sidste år. En præst skulle blandt andet tale med de folkevalgte om sorg, lød det fra Auken:
– Sorg over ikke at leve op til egne og andres forventninger. Og måske sorg over, at tingene ikke altid går den vej, man havde håbet og kæmpet for.
– En præst kan også tale om den tilgivelse, der kan være behov for i et langt liv i politik, sagde hun.
Ida Auken gav også udtryk for, at en præst skulle være en del af en åndelig oprustning,
– Vi har brug for at diskutere, hvad der er meningen med det hele. Hvorfor er vi her? Hvordan holder vi håbet oppe i en tid med store kriser? sagde Ida Auken.
Ida Auken jubler over, at der kommer en præst til Folketinget.
I dag er Ida Auken sundhedsminister, og hun fejrede dagens nyhed ved at lægge en video på Facebook, hvor hun sidder i en bil og jubler over beslutningen.
– Jeg tror, det er en rigtig god idé med en folketingspræst. Mange af os kan have brug for sjælesorg. Og samtaler om mening, tro og håb.
– Der kan også være store kriser som terrorangrebet på Krudttønden eller Søren Papes pludselige død, hvor vi har brug for en præst til at holde en mindehøjtidelighed, skriver hun på Facebook.
Opfordrer til at bruge lokal præst i stedet
DR har forsøgt at få et interview med Folketingets formand Søren Gade om den kommende præst. Det har ikke været muligt, da han er ude at rejse.
I pressemeddelelsen oplyser Folketinget, at det er et enigt præsidium, der står bag beslutningen. Præsidiet består lige nu af medlemmer fra Venstre, Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Alternativets kirkeordfører Signe Wenneberg melder sig derimod også blandt kritikerne.
Signe Wenneberg er nyvalgt i Folketinget. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
– Religion er en privat ting, og jeg synes ikke, at Folketinget og det parlamentariske arbejde skal blandes sammen med kirken.
Det handler om, at folketingsmedlemmer kan få en samtale med en præst, hvis de har behov for det. Er det at blande kirken sammen med det parlamentariske arbejde?
– Ja, jeg synes, det er en sammenblanding. Jeg er selv medlem af folkekirken, og jeg synes, tro er en privat ting. Det må være noget, man klarer med præsten i det sogn, man hører til i. Det er ikke noget, der hører hjemme på den arbejdsplads, som Folketinget også er, siger Signe Wenneberg.
