Ordet “hen” har været kendt siden 1981, mens ordbogen har kendt til brugen af “de” som kønsneutralt pronomen for en enkelt person i mere end ti år.
Så hvorfor bliver ordene først optaget i Den Danske Ordbog nu?
– Det er fordi, at det ikke har været i almen brug. Det har været brugt i mindre nicher og i metasprog, når man taler om, hvilke ord vi bruger om hinanden, siger seniorredaktør på Den Danske Ordbog Lars Trap-Jensen til P1 Morgen.
– Så det har ikke været vældigt udbredt, og det tror jeg stadigvæk ikke, det er.
Hvis det ikke er udbredt, hvorfor optager i det så?
– Der er jo en større diskussion, og diskussionen om nonbinæres stilling i samfundet fylder meget mere, end det gjorde for 40 år siden. Det tror jeg er hævet over enhver tvivl, siger han.
– Der er mange, der har et passivt kendskab til det, men det betyder jo ikke, at vi alle sammen går rundt og bruger det.
Dansk Sprognævn tog ordene med i deres ordbog ‘Nye ord i dansk’ sidste år.
Langt tilløb
Med tilføjelserne af de kønsneutrale pronominer er man inde og “pille ved de centrale dele i sproget”, siger Lars Trap-Jensen.
– Vi har taget et længere tilløb end normalt, fordi vi ikke helt vidste, om udviklingen ville gå i retning af, at man ville bruge “de” frem for “hen”, siger han.
– Men vi kan se herhjemme, at der er mange, måske endda flere, der foretrækker at bruge “de”.
Derfor han man nu valgt at optage begge ord som pronominer i ordbogen.
Et politisk valg?
Nogen vil måske opfatte det som politisk og mene, at det her er et woke sprog. Hvad har I gjort jer af tanker om det?
– Jamen, det er da også en grund til at vente lidt længere end normalt, fordi vi gerne vil være sikre i vores sag her, siger Lars Trap-Jensen.
– Men sagen er jo den, at kønsdebatten netop er kendetegnet ved at være polariseret, så vi kunne lige så vel blive beskyldt for et politisk standpunkt, hvis vi ikke tog dem med – bare fra den anden side.
Har I ventet med at optage ordene, fordi I var bange for, at det ville skabe politisk røre?
– Nej, ikke fordi vi var bange, men fordi vi gerne ville være sikre i vores sag. Det synes vi, vi er nu.
Han understreger, at Den Danske Ordbog ikke blander sig i, om folk bruger de kønsneutrale pronominer eller ej.
– Men nu kan man slå ordene op og finde ud af, hvad de betyder, hvis man ikke kendte dem i forvejen.
Hør hele interviewet i P1 Morgen: