Vejrbomben, der har ramt USA, skyldes voldsomt sammenstød mellem kulde og varme

I Montana faldt temperaturen til minus 45 grader.

I New York fik indbyggerne én meter sne.

Og selv i Florida i den sydlige del af landet havde alligatorer og flamingoer udsigt til tre-fire frostgrader.

Stormen Elliot, der over julen har hærget flere amerikanske byer og medført flere dødsfald, beskrives af amerikanske medier som en “bombecyklon”.

Men herhjemme er den korrekte betegnelse for det vejrfænomen, der har ramt USA, en “atmosfærisk bombe”.

Det forklarer DR’s vejrvært Thomas Mørk.

– Det er et veletableret begreb inden for meteorologi. Det forekommer, hvis lufttrykket falder med 24 hektopascal inden for 24 timer, forklarer han.

Hektopascal er en enhed til at måle lufttrykket.

Fænomenet kan forekomme, når kold luft møder varm luft. Det skaber en situation, hvor den varme luft stiger til vejrs, og luftmasserne cirkulerer og skaber stærke vinde.

Stiger luften til vejrs hurtigere, end den kan erstattes af ny luft ved jordoverfladen, fortsætter trykket med at falde drastisk.

En “atmosfærisk bombe” er altså defineret af, hvor hurtigt lufttrykket falder og ikke, hvor voldsom stormen er.

– Det beskriver bare, at det er intenst, det der sker, siger Thomas Mørk.

Fænomenet forekommer også herhjemme, fortæller han.

– Vi ligger typisk lidt beskyttet her i Danmark, men man ser det ofte, når kraftige lavtryk udvikler sig ude i Atlanterhavet, siger vejrværten.