Seneste Danmarksnyheder

Sommervejret tager kraftig revanche i denne uge

Højtryk stabiliserer vejret

Det er et højtryk, der sørger for at holde byger og skyer væk fra Danmark resten af ugen. Højtrykket forventes at placere sig øst for Danmark, hvor det sørger for masser af blå himmel og roligt vejr til os.

– Vi får en højtryksryg ind over Danmark og Baltikum, og der bliver altså rigtig mange steder, hvor vi får over 25 grader, så det åbner op for en strandtur i denne uge, siger Louise Gade.

I de seneste prognoser ser denne uges varme ud til at strække sig ind i næste uge også, så der kan også sagtens blive tilføjet yderligere to metorologiske sommerdage mandag og tirsdag. Det er indtil videre blevet til to styk i august.

– Udover det stabile og varme sommervejr, så giver det mulighed for tåge i morgentimerne. Det bliver dog kun kortvarigt, fordi det bliver opløst, når solen får styrke, siger Louise Gade.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies