Seneste Danmarksnyheder

Sommervejret kommer med landsdækkende varmebølge

Varm luft strømmer op over Danmark og sammen med solrigt vejr får vi i weekenden endnu engang flot dansk sommervejr i hele landet.

Det er et højtryk tæt på os, der sørger for tørt vejr, masser af solskin og svag vind. Det betyder, at solen har frit spil til at få varmet jorden og luften så godt op, at temperaturerne stryger højt til vejrs i den i forvejen varme luftmasse, der har bevæget sig op over os fra Sydvesteuropa.

Allerede torsdag nåede temperaturen i Sønderjylland 28,6 grader, og fredag kan vi ud på eftermiddagen få det en anelse varmere med temperaturer op mellem 27 og 30 grader. Kun langs kysterne bliver det med 20 til 25 grader lidt mere svalende.

Dermed er der udsigt til, at vi fredag eftermiddag kan have landsdækkende varmebølge, efter der torsdag lokalt allerede var varmebølge.

Da havde enkelte steder et gennemsnit af de tre dages højeste temperaturer på over 25 grader, der netop er definitionen på varmebølge. Fredag ventes det at ske i mere end 50 procent af landet, og dermed betegnes varmebølgen som landsdækkende.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies