Til gengæld gav august os nogle ret våde dage, når det endelig trak op til regn. Blandt andet sidst på måneden hvor det altså blev til en hel stribe af skybrud. Faktisk blev der registreret 40 skybrud på tre dage.
Tør sommer
Sommeren igennem er det også blevet til langt mindre vand, end vi ellers har været vant til i de tre sommermåneder, siger Mikael Jarnvig.
– Regn blev der altså ikke så meget af, når vi lægger det hele sammen og fordeler det ud over landet.
Til trods for de kraftige skybrud, så blev det kun til 151 millimeter, siger han, og forklarer, at vi dermed kun når 71 procent af den regn, som sommeren normalt henter til planter, græsplæner og jord.