Seneste Danmarksnyheder

Sjaskvåde veje og vindstyrke for fuld skrald venter rytterne på første etape – men nogle slipper uden om

Og skulle en ordentlig omgang blæsevejr ikke være nok, kan det gå hen og blive værre endnu for rytterne, der har de sidste starttider.

– Oven i vinden, er der også risiko for regn og tordenbyger. Det er megausikkert, om der kommer noget og hvornår, men lige nu er der prognoser, der smider megameget regn af, siger han.

Du kan se de danske rytteres starttider i faktaboksen neden for.

Jo senere man starter, desto større er risikoen for, at man kommer ud for en omgang dansk uvejr, lyder prognosen. Og ligesom vinden er regnbyger bestemt heller ikke ønskværdige forhold for en cykelrytter, fortæller DR Sportens cykelekspert Brian Nygaard.

– Det gør en verden til forskel. Det er en teknisk rute, og man skal tage svingene mere aggressivt end i andre sammenhænge. Så våde veje vil betyde et tidstab, siger cykeleksperten.

Holdene tager højde for vejret

Vejrfoholdene er der dog taget højde for hos langt størstedelen af holdene, mener han.

– Holdene sætter rækkefølgen efter, hvad de tror, er de bedste betingelser for de bedste ryttere. Hvis vilkårene er bedre i starten, vil de lade de vigtigste folk starte tidligt, siger han.

Langt størstedelen af rytterne, der har meget på spil i enkeltstarten, ruller derfor ned af rampen, inden klokken har slået 18.

Det gælder blandt andet det danske klassementhåb Jonas Vingegaard og Mads Pedersen, der jagter etapesejren og den gule trøje. Begge ryttere starter, inden vejret skulle ændre sig markant, og går alt, som det skal, kommer de til at sætte fine tider, tror cykeleksperten.

– Det skulle ikke undre mig, om Jonas Vingegaard kører en rigtig god enkeltstart. Men Mads Pedersen er nok det bedste bud på en dansk rytter, der taber mindst tid til de bedste ryttere, siger Brian Nygaard.

For blandt de absolut bedste ryttere på enkeltstarten mener Brian Nygaard ikke, de to danskere er. På den disciplin kan få nemlig følge med italienske Filippo Ganna, og han er derfor den største favorit på etapen.

– Det er en kendsgerning, at han er verdens bedste i den her disciplin. Han er meget, meget svær at slå, siger cykeleksperten.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies