Seneste Danmarksnyheder

Se de smukke billeder: Lysende natskyer farver nattehimlen

Wow, sikke et syn! Den fornemmelse fik flere natteravne sikkert, da de trådte udenfor i nat og kiggede op. Sommertid er nemlig også tid for et helt særligt vejrfænomen. Her kan du sommetider være heldig at se himlens skyer blive oplyst et par timer efter solnedgang eller et par timer før solopgang. Fænomenet kaldes lysende natskyer.

Skyerne er tynde og højtliggende i den øverste del af atmosfæren – den del, der hedder mesosfæren. Derfor er det natlige fænomen 70-90 kilometer væk fra jordoverfladen og kan kun opstå, når der ikke er andre lavtliggende skyer på himlen.

Det er ikke skyerne selv, der lyser. Det kan se sådan ud, fordi de oplyses af solen, selvom solen egentlig er forsvundet under horisonten – set fra vores landjord. Skyerne ligger bare så højt oppe i atmosfæren, at hvis man sad på én af dem, ville solen stadig kunne ses i horisonten. På den måde kan solen belyse skyerne, så de lyser op i sølv, rød og gule nuancer.

I Danmark ser vi især lysende natskyer i slutningen af juni og starten af juli.

Så der er tid til at nyde det spektakulære syn lidt endnu.

Her er et udpluk af de mange seerbilleder, vi har modtaget af lysende natskyer fra hele landet.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies