Det ser dramatisk ud, når man første gang møder synet af de høje skyer med den helt særlige form. “Atombombe-skyer”, “padehatte-skyer”, en ambolt – ja, de har mange navne, og de har også resulteret i en del henvendelser og billeder til Vejrets mail-boks.
– I meteorologibøgerne er navnet cumulonimbus, bygesky, eller skyernes konge. Det er den højeste sky af alle og kan være ret voldsom, starter vejrvært ved DR Vejret Louise Gade og tilføjer “eksplosion” og “tragt” til dæknavnene.
Louise Gade stod blandt andet for at præsentere weekendens vejr fredag og lørdag, hvor mange af billeder af skyerne tikkede ind. Vejrudsigten gav nemlig de perfekte omstændigheder til den.
– De billeder, vi har fået, er jo skoleeksemplet på, hvordan sådan en sky kan se ud. Fordi det var klart vejr omkring skyen, siger hun og nævner, at vejret sagtens kan blive dramatisk lokalt.
– Under skyen kan vejret være voldsomt med både intens regn, hagl, kraftige vindstød og torden.
Bygeskyen opstår ved, at varm og fugtig luft stiger til vejrs. Jo højere op man kommer, des koldere bliver det, så luften kondenserer på vej opad og bliver til små skydråber. På den måde vokser skyen med højden og skyder mere og mere opad. Det bliver den ved med, indtil skyen rammer tropospausen.
Tropospausen er skillefladen i atmosfæren mellem troposfæren og stratosfæren. Her er luften så tør, at skyen ikke kan vokse mere opad. Derfor breder den sig til siderne, på samme måde, som når damp fra en gryde rammer loftet i et køkken.
Herunder ses billeder af forskellige ambolt-skyer, som er indsendt af læsere til vejrredaktionen.