Seneste Danmarksnyheder

Nyd det lune vejr, for snart kommer der kold polarluft og måske sne

– Så gik den ikke længere, lyder det fra vejrvært Louise Gade fra DR Vejret, mens hun løber de kommende dage og ugers vejrprognoser igennem. Det rolige, solrige og lune forårsvejr ser nemlig ud til at ryge, når vi passerer weekenden.

– Forårsvejret er notorisk kendt for at være omskifteligt, og bedst som man troede ”Nu er den her! Foråret er endegyldigt ankommet!”, så giver vinteren et svirp med halen og sender os tilbage i vinterfrakken, siger Louise Gade.

Og det er kold polarluft, der drejer ned til os, der skal få os til at finde handsker og hue frem igen.

Fra sol og tørvejr til frost og tøsne

Ovenpå den kommende weekend, hvor vi fortsat holder fronter med regn og byger på afstand og lader solen varme os op til 10-13 grader, skifter vejret karakter. Det bliver mere ustadigt og køligere, og allerede i løbet af weekenden vil flere skyer trække forbi.

– Lørdag passerer en koldfront landet. Det er en tyndbenet sag, som kun giver skyer, men det markerer alligevel overgangen til noget nyt. Derefter drejer vinden nemlig om i nordlige retninger, så vi i næste uge hiver kold polarluft ned over os, siger Louise Gade.

Generelt bliver temperaturen i plusgrader halveret, så de fleste dage når vi ikke over meget mere end fem grader. Og så bliver det også et gensyn med dryppende skyer, siger vejrværten.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies