Seneste Danmarksnyheder

Mexico raseres af orkan, og 2022 kan give flere storme end normalt

Flere kraftige storme

Bor man i et af landene ud til Atlanterhavet, kan der vente en voldsom sæson. NOAA forudser, at der i 2022 kan komme mellem 14 og 21 storme, hvor vindhastighederne er over 17 meter i sekundet. Det er, hvad vi i dansk sammenhæng kalder hård kuling.

Af de amerikanske storme, forventer NOAA desuden, at seks til ti af dem kan nå vindstyrker på 33 meter i sekundet, og derved kategoriseres som orkaner. Og af de orkaner kan tre til seks af dem udvikle sig til kategori 3, 4 eller 5. Det vil sige, at de har vindhastigheder på 49 meter i sekundet eller mere. I fremtiden vil der sandsynligvis komme flere

Og vi kan forvente flere af den slags meldinger, tror Mikael Jarnvig.

– Med den globale opvarmning er havet jo også blevet varmere, så på længere sigt må vi imødese en større tendens til kraftigere tropiske orkaner.

NOAA skriver selv, at sikkerheden i deres forudsigelser er 70 procent, og holder det stik, vil det være det syvende år i streg, hvor der er kommet flere storme og orkaner end normalt.

Havets forandring giver energi til storme

De storme og orkaner, der udvikler sig i Atlanterhavet, er også påvirket af det vejrfænomen, der kaldes El Niño og La Niña. Det er et fænomen, hvor temperaturen og derved luften i havet ændrer sig i løbet af måneder.

– Når vi har La Niña, ændres atmosfærens strømningsmønster på en måde, der betyder større ustabilitet i Atlanterhavet sydøst for Caribien. Og det er i dette område, at de atlantiske tropiske orkaner udvikles, efter de er blevet dannet ud for Vestafrika. På den måde vil La Niña betyde større risiko for kraftige tropiske orkaner.

Havtemperaturen har stor betydning for, hvordan atmosfæren ovenover opfører sig. Hvis havet er relativt varmt, så vil der være større tendens til, at luften bliver ustabil og derved danner byger.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies