– Så det er en dag, hvor der ikke er nogen, der undgår regnen, fortæller Simon Brix fra DR Vejret.
Det kan i løbet af dagen klare lidt op i Vestjylland, men der er ikke udsigt til længerevarende tørvejr.
– Der kommer nogle perioder med opholdsvejr, men nede over Holland og Tyskland ligger der også nogle områder med regn, der langsomt kommer til at flytte sig op over Danmark i løbet af dagen, fortæller Simon Brix.
Å oversvømmer cykelsti i Holstebro
I Holstebro er Storåen her til morgen gået over sine bredder og har oversvømmet den nærliggende cykelsti, men det er ikke usædvanligt i forbindelse med store regnmængder.
Miljøchefen i Holstebro Kommune, Torben Mølgaard, er derfor ikke bekymret.
– Vi forventer ikke, at det bliver kritisk for os. Vi kan sagtens leve med, at cykelstien er oversvømmet. Det er boliger og den slags værdier, vi skal have beskyttet, siger han.
DR’s reporter, Jesper Ibfelt, var klokkn 7 i morges ude og se på Storåen i Holstebro.