Mere varme resten af ugen
I takt med at den vestlige del af landet får besøg af bygerne, har DMI også fjernet sin varsling om hedebølge i den del af landet.
I Vestjylland gælder den til mandag aften klokken 19, mens resten af landet altså stadig må indstille sig på at svede i 28 grader nogle dage endnu.
Det højtryk, der har sikret os det stabile vejr, bevæger sig nemlig langsomt mod øst, men det burde sikre lunt sommervejr til den største del af landet til og med torsdag.
Her har prognosen fortsat mellem 28-30 grader i store dele af landet. Først fredag kommer vi under definitionsgrænsen for hedebølge, da du må nøjes med at indtage isvaflen i maksimalt 27 graders varme.
Faktisk skal vi helt ind i weekenden, før temperaturen daler til et niveau, så der heller ikke er tale om en varmebølge.