Global opvarmning giver flere skybrud i fremtiden

Tilbage i 2011 blev himlen mørk over København 2. juli. Prognoserne havde givet udsigt til mulighed for kraftige byger, og det var præcis, hvad det udviklede sig til. Faktisk blev det til det kraftigste skybrud, vi nogensinde har oplevet.

De massive vandmængder, der væltede ned over gaderne, forvandlede byen, og på et tidspunkt var det så kritisk, at man på Rigshospitalet overvejede at evakuere patienterne fra vandmasserne fra skybruddet.

– Det er det kraftigste skybrud, der officielt er registret i Danmark, og det voldsomme regnvejr satte København under vand om aftenen 2. juli 2011, fortæller Anders Brandt, meteorolog ved DR Vejret, og uddybber, hvordan selv et kraftigt skybrud kan gradbøjes.

– Dengang faldt der 64,8 millimeter regn på 30 minutter. Nedbørsmængder, der svarer til over fire-dobbelt skybrud, siger han.

Og havde termometeret i tiden op til vist gennemsnit bare én grad mere, så var det sandsynligvis blevet nødvendigt at sende Rigshospitalets patienter med mere tørre egne.

Det har forskere på Niels Bohr Institutet nemlig konkluderet efter at have undersøgt sammenhængen mellem global opvarmning og skybrud.

Det har de gjort sammen med DMI ved at tage udgangspunkt i netop den meteorologsike hændelse, der på målestationerne gav 135 millimeter det sted, hvor der blev målt mest nedbør.