WHO frygter for ukrainernes helbred: ‘Sundhedsvæsenet står over for de mørkeste dage i krigen’

Fødegange mangler inkubatorer, blodbanker mangler køleskabe, og intensivafdelinger mangler respiratorer, påpeger han. Alt sammen strømkrævende. Og netop den kritiske situation er årsagen til, at WHO-direktøren besøger Kyiv netop nu.

– 100.000 lokaliteter landet over, inklusive private hjem, skoler og hospitaler, har ingen gastilførsel, hvilket er essentielt for både madlavning og varme. En fjerdedel af befolkningen, 10 millioner mennesker, er uden strøm, siger Kluge.

Særligt én gruppe af patienter i Ukraine vækker bekymring hos WHO: De mange tusinde, der er kronisk syge med hiv og afhængige af medicinsk behandling.

– Jeg er meget bekymret for de 17.000 hiv-patienter i Donetsk, der risikerer snart at løbe tør for antiretrovirale lægemidler, der hjælper med at holde dem i live, siger Hans Kluge.

– Jeg beder indtrængende om, at man hurtigst muligt etablerer humanitære korridorer til de områder, der netop er vundet tilbage og til alle besatte områder. WHO og vores partnere kan mobiliseres med et øjebliks varsel.

Kluge fremhæver også risikoen for virale udbrud som for eksempel Covid-19 samt infektionssygdomme som følge af dårlige sanitære forhold og lav hygiejne.

For slet ikke at tale om den mentale nedslidning af Ukraines befolkning, hvor op mod 10 millioner mennesker efter ni måneders krig risikerer at blive ramt af blandt andet akut stress, angst, depression eller posttraumatisk stresssyndrom.

– Ukraines sundhedsvæsen står over for de mørkeste dage hidtil i krigen, siger Kluge.

Dansk Røde Kors deler WHO‘s bekymring for ukrainernes helbred hen over vinteren.

– Vi er selvfølgelig bekymrede for den almene sundhedstilstand i Ukraine. Med den krig, vi har gående, er det klart, at sundhed er et kæmpe problem i Ukraine, og det bliver kun større hen over vinteren, fortæller Jakob Harbo, der er Dansk Røde Kors’ landechef i Ukraine.

Dansk Røde Kors hjælper ukrainerne med midlertidige sundhedsfaciliteter i form af mobile sundhedsklinikker eller små centre, hvor de kan få behandling.

Men ukrainernes sundhed er et område, som Vesten – herunder Danmark – bør prioritere højere, end det er tilfældet nu.

– Vi kunne godt tænke os at se, at der var endnu mere fokus på sundhed i Ukraine – både i form af direkte støtte, men også hjælp til at genopbygge de sundhedsfaciliteter, der er blevet ødelagt, siger Jakob Harbo.