Wagner-trænningslejre
RIA skriver: “Spørgsmål til Evgeny Viktorovich (Prigozjins mellemnavn, red.). Der har været oplysninger ude om, at PMC Wagner vil annoncere dannelsen af centre til træning og ledelse af folkemilitsen i Kursk- og Belgorod-regionerne. Kan du bekræfte dette? Og hvordan ser du processen med at organisere folkets milits?”
– Ja, vi opretter militstræningscentre, svarer Jevgenij Prigozjin.
– Efter min mening bør militsen bestå udelukkende af indbyggerne i disse områder. For at levere den materielle del af militsen mener jeg ikke, at vi behøver at henvende os til statslige organer men i stedet lægge ansvaret på de regionale virksomheder.
Herefter forsætter Jevgenij Prigozjin med at redegøre for et nyt mobiliserings- og rotationsprincip, hvor kønsmodne mænd skal rotere mellem en uge i skyttegravene og tre uger på fabrikkerne.
– Selve træningscentrene for PMC Wagner vil blive fuldt finansieret af mig. Jeg har ikke brug for noget fra det føderale eller regionale budget, jeg har ikke brug for noget, forsætter han.
Hvorfor skulle det være så hemmeligt så længe?
– Man har arbejdet med det, man kalder utroværdig benægtelighed. Det har været dybt utroværdigt, når russerne har benægtet, at Wagner-gruppen er aktive i Syrien, Mali, Libyen og så videre, forklarer Niklas Rendboe.
Utroværdig benægtelighed betyder, at man benægter noget, selvom det er dybt utroværdigt. I det mange internationale efterretningstjenester har kunnet slå fast, at Wagner-lejesoldater har været udsendt til en lang række konflikter, som Rusland har interesse i.
– Men Rusland har haft fordele af, at Wagner-gruppen arbejdede i det skjulte, og at man nægtede kendskab til dem. Se for eksempel tilbage i februar 2018, hvor en gruppe Wagner-soldater rykkede frem mod en Kurdisk position ved Deir Ezzor i det østligt Syrien. De russiske lejesoldater vidste bare ikke, at der også var amerikanske specialstyrker til stede.
Russerne nægtede alt kendskab til Wagner-grupperingen i området, og amerikanerne dræbte flere hundrede Wagner-soldater.
Den amerikanske operative militærledelse, US Central Command, oplyste efterfølgende, at angrebet på Wagner-soldaterne blev sat ind, fordi amerikanske militærrådgivere blev beskudt fra en kampvogn og derpå indkaldte flystøtte. Modsvaret blev meget voldsomt med tre timers intense angreb med droner, B-52-bombefly og F15-Eagle-jagerbombere foruden artilleristøtte.
Kort over lande med bekræftet tilstedeværelse af tropper fra Wagner-gruppen: