Seneste Danmarksnyheder

Vintervejret raser i det nordøstlige USA – og selv redningsarbejdere har brug for at blive reddet

Civilsamfundet bidrager

Søndag aften lokal tid beskrev guvernør Kathy Hochul stormen som en episk once-in-a-lifetime storm. Desuden forventes mere sne og vind både i dag og i morgen.

Af de 17 døde var den yngste 26 og den ældste 93. Men de lokale myndigheder venter endnu flere døde. For der vil være lig, som endnu ikke er nået til hospitalet og dermed ikke indgår i statistikken.

Men blandt de tragiske dødsfald er der også gode historier.

Kathy Hochul fortalte på et pressemøde, at politiet har været involveret i 500 redningsaktioner. Heraf er ældre blevet bragt til hospitalet, børn er blevet hjulpet til verden, og en mand, der kun havde fire procent strøm tilbage på sit mekaniske hjerte, er blevet hjulpet.

Og mens redningsarbejderne har svære vilkår, og deres mulighed for hjælp er derefter, så gør civilsamfundet, hvad de kan, for at bidrage.

New York Times beretter om restauranter, som er blevet til hoteller, læger og sygeplejersker, som har afbrudt deres jul for at tage ud til folk, som har brug for hjælp, og en kranbilfører har hjulpet med at levere livsnødvendig medicin.

Samtidig er der grupper på Facebook, hvor strandede personer beder om hjælp. Mere end en familie søgte jordmoderhjælp til at guide fødende kvinder gennem fødslen. En mand bad om hjælp til at blive genforenet med sin strandede søn på 17 år, hvorefter en fremmed med en snescooter svarede, at han var på vej.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies