Vold skal ikke påføres ens nærmeste og pårørende, lød det blandt andet fra ministeren.
Ifølge et studie fra OSCE har to ud af tre ukrainske kvinder over 15 år været udsat for psykologisk-, fysisk- eller seksuel vold, og ofte er volds- eller gerningsmanden en seksuel partner.
Men den ti måneder lange krig har alligevel tilføjet yderligere en dimension til det i forvejen velkendte problem i Ukraine.
For med krigen er beretninger om russiske soldaters konsekvente brug af seksuel vold og overgreb som våben kommet til – i en sådan grad, at man i FN har betegnet det som en del af Ruslands militære strategi.
Og med dertilhørende advarsler om, at den “skjulte forbrydelse” inkluderer et stort mørketal af ofre, fordi kvinder og piger ikke er i stand til eller tør stå frem og fortælle om deres oplevelser, kan eller tør stå frem og fortælle om deres oplevelse.
– Det er endnu en udfordring for Ukraine. Man skal ikke glemme, at krigen har været i gang siden 2014, og i den periode har der også været tilfælde af seksuel vold, men omfanget nu er meget større, lyder vurderingen fra Kateryna Tjerepakha.
Hun er formand for La Strada i Ukraine, en organisation med fokus på bekæmpelse af vold mod kvinder og trafficking.
Kateryna Tjerepakha påpeger, at ligesom det er tilfældet med sagerne om vold i hjemmet eller kønsbaseret vold, afspejler antallet af sager om seksuel vold ikke det reelle antal af ofre.
– Problemet med kønsbaseret vold eller vold mod kvinder er ikke nyt i vores samfund. Et problem der var relevant før krigen begyndte, det er relevant nu, og det vil desværre også fortsat være relevant efter vores sejr, siger den ukrainske La Strada-formand.
Voldsramte kvinder får hjælp under krigen
Netop derfor er det nødvendigt utrætteligt at kæmpe for kvinders rettigheder og sikkerhed – også midt i aktive kamphandlinger og konstante missil- og droneangreb i hele landet.
– Jeg har følt, at jeg var så udmattet, at jeg ikke engang ville kunne stå ud af sengen den følgende dag. Men så hører jeg om børn, mødre, almindelige mennesker, der bliver dræbt eller såret. Kvinder og børn, der bliver voldtaget, og så forstår jeg, at jeg ikke kan tillade mig at tænke på den måde. Så jeg har vænnet mig til, at det øjeblik ikke opstår, jeg vil aldrig være for træt, siger Olha Stefanisjyna.
Hun påpeger samtidig at krigen til trods, så har det eksisterende beredskab til hjælp for voldsramte kvinder i Ukraine stadig fungeret.
Du kan læse mere om de ukrainske kvinders kamp mod vold i hjemmet i linket herunder:
Med hvad der forekommer at være oprigtig stolthed fortæller hun om den store gruppe af mennesker i civilsamfundet, der har bidraget til blandt andet at stable såkaldte “overlevelsescentre” på benene i løbet af foråret.
– I hele landet kan disse centre levere assistance og hjælp til enhver, der har mødt alle former for uhyrligheder, dem der overlever i krigen. Uanset om du er i et besat område eller ej, om du har været udsat for vold i hjemmet, seksuel vold eller overgreb, tortur, eller du ganske enkelt ikke har nogen penge, noget sted at gå hen, skal du kunne gå ind i af centrene og få hjælp.
Længe ventet politisk skridt
Og i skyggen af sønderbombede ukrainske byer og soldater i tusindvis, der har mistet livet i kampen for frihed, er der blevet taget et helt afgørende skridt i kampen for kvinders sikkerhed; ratificeringen af den såkaldte Istanbul-konvention.
En skridt, som minister Stefanisjyna kalder en regulær “gamechanger”.
For den politiske vej dertil har været undervejs i to år.
– Det har i høj grad været sandhedens øjeblik for det ukrainske parlament. Det har været utroligt vigtigt at bevise overfor os selv, at vi er klar til at tage hul på en ny æra for vores land og skille os af med den her arv, som har været sådan en byrde for os, siger hun med en begejstring i stemmen, der vidner om det lange tilløb.
– Der har skullet ske mentalitetsændring hos de ukrainske politikere. Det har vist en ægte forpligtelse til de europæiske værdier.