En global klimakrise
Højesteret har behandlet sagen, samtidig med at et FN-panel slog fast, at virkningerne af klimaforandringerne bliver meget værre end forventet.
Konsekvensen for kloden vil være flere sygdomme, sult, fattigdom og uro i de kommende år, konkluderer FN.
Talsmand for FN Stéphane Dujarric tøver heller ikke med at kalde afgørelsen for et tilbageslag i kampen mod klimaforandringer.
– Men vi bliver også nødt til at huske på, at det er en global klimakrise, og ét lands handlinger bør ikke og skal ikke have betydning for, om vi når de globale mål eller ej, siger Dujarric.
Aktuelt består den amerikanske højesteret af ni dommerne, hvoraf seks af dem tilhører den konservative fløj. Tre af de konservative dommere er udpeget af tidligere præsident Donald Trump.
Højesteret kan underkende lovgivning fra Kongressen og de enkelte delstater, hvis den vurderer, at lovgivningen strider mod den amerikanske forfatning.