Seneste Danmarksnyheder

USA truer EU’s grønne ambitioner. Men Bødskov advarer mod grønt statsstøtteræs

Derudover bruger styret i Kina i disse år også milliarder af yuan på at vinde det grønne kapløb, og alt det har fået især Frankrig og Tyskland til at presse på for mere lempelige statsstøtteregler, så medlemslandene kan hamle op med den stigende konkurrence udefra.

Danmark har traditionelt været et frihandelsland, som har været særdeles skeptisk og restriktiv over for brugen af statsstøtte. Og økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) understregede da også tidligere på ugen, at han fortsat ikke tror, at “løsningen for at sikre en bedre økonomi er mere statsstøtte.”

Derudover skal EU‘s statsstøtteregler sikre, at der er lige og fair konkurrencevilkår på det indre marked. Derfor advarer Morten Bødskov også imod, at der bliver lempet for meget på reglerne, da det vil gavne de medlemslande med de dybeste lommer – og hvor politikerne har lyst til at grave dybt i dem.

– Vi har ingen interesse i en statsstøttekrig. Vi er et lille land med en meget åben økonomi og sådan en statsstøttekrig vil betyde, at konkurrencevilkårene vil blive ulige og usikre, siger Morten Bødskov og understreger, at der også er brug for proportioner i debatten, som lige nu optager alle EU‘s stats- og regeringschefer.

Han mener, det er “meget dramatisk” at påstå, at amerikanerne nu er gået i gang med at støvsuge Europa for grønne virksomheder. EU-landene har samlet set afsat knap 3.800 milliarder kroner til klimakampen og den grønne omstilling i de kommende år, og det er ikke alle pengene, der er blevet brugt endnu.

– Det er jo ikke fordi, at vi i EU helt har lukket øjnene for værdien af den grønne omstilling, konstaterer Morten Bødskov.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies