Ungarsk korruptions-vagthund: Orbán skal presses til at ændre kurs
Brug for gennemsigtighed
Derudover lægger Europa-Kommissionen op til, at ungarerne kun kan få udbetalt de 43 milliarder kroner, som er øremærket dem i EU‘s store corona-genopretningsfond, hvis Orbán-regeringen gennemfører 27 reformtiltag – heriblandt en lille håndfuld, der skal styrke den skrantende retsstat og sikre, at dommerne igen bliver frie og uafhængige af politikerne.
Spørger man Sándor Léderer, er der dog brug for mere vidtgående tiltag, hvis man rent faktisk vil styrke retsstaten og beskytte EU-midlerne mod misbrug og svig.
– De vil medføre mindre fremskridt, men de kommer ikke til at løse de grundlæggende risici for korruption, der findes i Ungarn, siger Sándor Léderer og tilføjer, at der blandt andet er brug for mere gennemsigtighed, så uafhængige journalister, ngo’er og helt almindelige borgere kan få indblik i, hvad EU-pengene rent faktisk bliver brugt på.
Derfor mener han, at der bør stilles langt skrappere krav, før ungarerne kan få adgang til de 43 genopretningsmilliarder, som blandt andet skal gå til at styrke den grønne omstilling i Ungarn.
Derudover opfordrer Sándor Léderer også regeringerne til at følge anbefalingen fra Europa-Kommissionen og tilbageholde de 53 milliarder støttekroner, indtil de er helt sikre på, at pengene ikke længere bliver misbrugt.
– Ungarn har virkelig brug for pengene, så derfor bør EU også bede om nogle stærkere tiltag mod korruption. For det er helt åbenlyst, at den ungarske regering ikke er særligt engageret i det her. Den ønsker bare at få pengene, siger Sándor Léderer.
Overfladiske justeringer
Den ungarske regering havde ellers lovet at gennemføre 17 tiltag mod korruption – heriblandt at etablere en såkaldt integritetsmyndighed til at bekæmpe svindel og interessekonflikter – inden den 19. november i år. Ifølge Europa-Kommissionen var de dog ikke på plads inden for tidsfristen, men regeringen har efterfølgende understreget, at den arbejder målrettet på at gennemføre dem.
– Ungarn vil gennemføre de resterende forpligtelser lige så nøjagtigt og grundigt, som vi har gjort hidtil, lød det i sidste uge fra talsmand Zoltán Kovács.
Men ifølge John Morijn, der er professor i jura og international politik ved Groningen-universitet i Holland, og som følger retsstatskrisen i Ungarn tæt, er der blot tale om overfladiske justeringer af et system, der i årenes løb har set gennem fingre med vennetjenester og nepotisme.
– Der er tale om røgslør, som ikke kommer til at ændre noget, siger han.
John Morijn understreger dog også, at det er første gang i de 15 år, hvor han har haft fokus på retsstaten i EU, at den ungarske regering rent faktisk gør noget for at komme kritikerne i møde. Ikke af egen fri vilje, men fordi presset på den nu er blevet så stort. Og det er trods alt et nybrud, mener han.
– Pres virker, men kun når det bliver koblet sammen med penge. Derfor er det også altafgørende, at medlemslande som Holland og Sverige, der i årevis har kæmpet for at beskytte retsstaten, ikke lader sig afpresse, siger John Morijn med henvisning til, at den ungarske regering blandt andet har valgt at spænde ben for en EU-hjælpepakke til Ukraine på 134 milliarder kroner som følge af striden.
– De bliver nødt til at forsvare, at EU er en klub af demokratier med fælles værdier. Det er ikke til forhandling, understreger han.