Seneste Danmarksnyheder

Ulf Kristersson takker vælgerne for tilliden: ‘Nu får vi styr på Sverige’

Sammen med Kristerssons konservative parti Moderaterna står på den borgerlige fløj partierne Kristdemokraterna, Liberalerna og det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna, der er blevet det næststørste parti ved valget.

– Jeg vil se efter det, der samler Sverige, ikke det, der splitter. Der findes ingenting i Sverige, der er så skidt, at det ikke kan løses. Moderaterna kaldes ikke bare samlingspartiet, vi er samlingspartiet, siger Ulf Kristersson.

Ved en regeringsdannelse på højresiden vil der frem for alt være fokus på, hvordan og i hvilket omfang, Sverigedemokraterna får indflydelse.

Kristersson står i en ny situation, efter at svensk politik i årene efter Sverigedemokraternas fremkomst var hæmmet af, at ingen af de andre partier ville samarbejde med det nye indvandrerkritiske parti.

Partileder for Sverigedemokraterna, Jimmie Åkesson, skriver på Facebook, at “nu begynder arbejdet med at gøre Sverige godt igen”.

– Nu må det være nok med den forfejlede socialdemokratiske politik, der i otte år fortsat har ført landet i den forkerte retning. Det er tid til at begynde at genopbygge sikkerhed, velfærd og samhørighed. Det er tid til at sætte Sverige først, skriver han videre.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies