Mange forsøger at skjule sig eller flygte. Deriblandt 37-årige Oleksandr, der flygtede fra Kherson i sidste uge.
Han var gammel nok til at kunne slippe over grænsen, men andre blev tvunget til at vende om, da de var i den rette aldersgruppe.
Flere lokale organisationer har desuden advaret folk om at deltage i offentlige forsamlinger og holde sig fra de militære bygninger, blandt andet ved Krim-halvøen, hvor den russiske hær forsøger at tvinge den lokale befolkning ind i hæren.
Trues med fronten – uden våben
Mykhajlo Podoljak, en af den ukrainske præsident Zelenskyjs rådgivere, har udtalt, at forsøgene på at hverve folk er ”Moskvas forsøg på at rense territoriet for en illoyal befolkning”.
Og Zelenskyj har selv opfordret ukrainere, der bliver tvunget i den russiske hær, til at ”sabotere russerne indefra”.