Seneste Danmarksnyheder

Ukrainske hjertelæger opererer i lyset fra lygter

Hjertekirurgi i skæret fra håndholdte lamper.

Det var onsdag dagens udfordring for kirurger på et hospital i Kyiv.

Strømmen gik nemlig som følge af de russiske missilangreb på den ukrainske infrastruktur så som el-værker og transformatiorstationer.

Det betød, at kun livsvigtige systemer som hjerte-lungemaskiner havde strøm, mens lægerne måtte finde batteri-lamperne frem.

– Det er sådan, vi opererer i dag, fortæller lægen Borys Todurov i en video på sinInstagram-profil.

Han fortæller på videoen, at operationen drejede sig om to hjerteklapper.

– Der har ikke været vand i flere timer nu. Indtil videre klarer vi os, så godt vi kan, men det bliver sværere for hver time, skriver han på Instagram.

Ifølge senere oplysninger fra hospitalet overlevede patienten operationen.

Ti patienter under operation

Også en læge på Mechnikov-hospital i Dnipro-regionen deler ifølge CNN et foto og beretninger om læger, der må arbejde i skæret fra pandelamper.

Han fortæller, at ti patienter lå på operationsbordet, da strømmen gik.

– Narkoselæger og kirurger tog pandelamper på og reddede dem alle, skriver lægen Sergej Ryzhenko på Facebook.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies