Seneste Danmarksnyheder

Ukrainsk guvernør: Vores styrker har angrebet ‘et hovedkvarter’ for Wagner-gruppen

I løbet af weekendens voldsomme kampe i Luhansk-regionen i Ukraine er et lukket hotel, der husede medlemmer af Wagner-gruppen, blevet ramt af ukrainske Himars-missiler.

Det påstår den ukrainske exil-guvernør i regionen, Serhij Hajdaj, på beskedtjenesten Telegram. Her har han lagt en række billeder op af en ødelagt bygning i byen Kadijvka, der altså ifølge ham var et “hovedkvarter for Wagner-gruppen i Luhansk”.

– Store tab. Adskillige er døde, og jeg forventer, at mindst halvdelen af de overlevende vil dø på grund af manglende lægehjælp, skriver Hajdaj på Telegram ifølge avisen The Guardian.

Det har ikke været muligt for DR eller The Guardian at verificere guvernørens udmelding, og om hotellet rent faktisk var et hovedkvarter for Wagner-gruppen.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies