Kherson ligger på den vestlige bred af floden Dnipro. Men på den østlige flodbred forlyder det, at der kan være opstillet russisk artilleri. Det kan benyttes til at gøre ukrainernes tilbageerobring til et blodbad, hvis ukrainerne ikke tænker sig om.
Jakob Rømer Barfod kalder det “en klassiker”, hvis russerne gør brug af både mineringer, men også spærrer flere veje med væltede lastbiler og containere, så man tvinger ukrainerne til at samle sig på de veje, der ikke er blokeret.
– Ved at kanalisere fjenden ind på særlige veje og boulevarder, kan man opbygge et ildkoncentrationsområde. Fra den anden side af floden kan de beskyde de områder med morterer og endnu længere væk fra Kherson by med raketter og artilleri. Det vil være good value for money set fra russisk perspektiv, fordi de kan ramme mange ukrainske soldater på én gang.
Han tvivler dog på, at ukrainerne vil gå i den fælde. For ifølge ham har ukrainerne indtil nu udvist god analytisk sans.
Men hvordan kan ukrainerne så rykke frem mod Kherson, uden at risikere at miste en masse tropper? En måde er at rykke langsomt frem, siger militærforskeren. Men der er også andre muligheder.
– Krig handler langt hen ad vejen om overraskelser og vildledning. Ukrainerne kan lade være med at gå ind i byen og i stedet angribe russerne et sted, de ikke forventer. Så står brikkerne helt anderledes.
– Man skal altid huske, at hver gang der bliver sagt noget fra parterne, så kan det i krigens tåger ofte have en helt anden betydning eller effekt end den, man rent faktisk siger. Ligesom den tvivl, vi taler om nu, efter russiske generaler siger, at man vil forlade Kherson, siger Jakob Rømer Barfod.