Seneste Danmarksnyheder

Ukraine vil gå i offensiven mod Rusland i de sydlige regioner: ‘En meget anderledes situation for begge parter’

En by fuld af informanter

En væsentlig forskel, fra da Rusland var angribende part, til nu, hvor Ukraine vil i offensiven, er, at det er ukrainere, der bor i byerne, som Ukraine vil forsøge at tilbageerobre.

– På den ene side, er der nogle ting, der er det samme. Bykrig er dybest set lige svært, lige gyldigt hvem der er den angribende part. Men der er også nogle ting, der er forskellige, siger Anders Puck Nielsen.

Han forventer, at ukrainerne med garanti vil forsøge at indtage byerne på en anden måde, end russerne har gjort flere gange i krigen, for ukrainerne “vil gerne overtage byer, som ikke er ødelagt”, pointerer Anders Puck Nielsen.

Derfor er ukrainerne nødt til at engagere sig i bykamp i langt højere grad, end russerne har været nødt til i løbet af krigen.

– Omvendt så har russerne også nogle udfordringer ved, at de skal forsvare en by, hvor der måske inde i byen vil være en modstandsbevægelse, som vil arbejde for ukrainerne og måske er forberedt på situationen.

– Det vil være en logisk tanke, at ukrainerne har en modstandsbevægelse, som ligger klar i en by som Kherson for eksempel og kan aktiveres, når den skal bruges. Det vil give en hel masse usikkerhed for russerne, som skal prøve at organisere et forsvar i det, siger Anders Puck Nielsen.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies