Ukraine får status som EU-kandidatland – men vejen til medlemskab er stadig lang og kringlet
Store problemer i Ukraine
Det er ellers ikke mange måneder siden, at det var noget nært utænkeligt, at Ukraine kunne få tildelt EU-kandidatstatus på nuværende tidspunkt.
Det østeuropæiske land er nemlig milevidt fra at opfylde alle de krav og betingelser, der er for at blive optaget i EU.
Der er blandt andet store problemer, når det kommer til korruption, og det ukrainske retsvæsen er hverken ikke frit eller uafhængigt, som ellers er et ufravigeligt optagelseskrav fra EU’s side.
Derudover er det ikke alle medlemslande, som brændende ønsker at udvide unionen yderligere på nuværende tidspunkt. Især ikke med et stort og folkerigt land som Ukraine, som allerede inden krigen var det fattigste land i Europa.
Men alt blev vendt op og ned, da Rusland invaderede Ukraine den 24. februar i år.
Vestlig skepsis
Blot fire dage efter invasionen sendte præsident Zelensky en formel ansøgning afsted til EU-toppen. Her påpegede han, at ukrainerne lige nu kæmper med livet som indsats for at forsvare de værdier og rettigheder, som det europæiske samarbejde bygger på, og derfor krævede han, at EU-landene lynhurtigt tog stilling til ansøgningen.
Det budskab mødte i første omgang opbakning fra en række øst- og centraleuropæiske medlemslande, som pressede på for at tildele Ukraine kandidatstatus med det samme.
Flere af de vesteuropæiske lande, ikke mindst Frankrig, Tyskland og Holland, var derimod tilbageholdende. De ville ikke stille ukrainerne mere i udsigt, end de rent faktisk kunne holde, blot for at sende dem et positivt signal midt i krisen. Og den franske præsident, Emmanuel Macron, var samtidig afvisende over for at indlede optagelsesforhandlinger med et land i krig.
Siden da har flere af dem besøgt Volodymyr Zelensky i den ukrainske hovedstad, Kyiv, hvor han selv har forklaret dem, hvorfor den status er så vigtig for ukrainerne.
Og i fredags lød det så fra Europa-Kommissionen, der på rekordtid har gransket Ukraines EU-egnethed, at landet er klar til at få kandidatstatus – dog med en række betingelser, heriblandt en skærpet korruptionsbekæmpelse, som skal være på plads, inden de kan sætte sig til rette ved forhandlingsbordet.
Omfattende reformarbejde venter
Selvom Ukraine nu har fået status som kandidatland, er det dog langt fra at være i mål, og det kan komme til at tage mange år – hvis ikke årtier – før landet i givet fald bliver fuldbyrdet medlem.
Det er nemlig en både omfattende og langsommelig proces at blive EU-medlem, og det er heller ingen garanti for, at ukrainerne rent faktisk ender med at blive optaget i unionen, selvom stats- og regeringscheferne nu har nikket ja til at indlede optagelsesforhandlinger med landet.
Tyrkiet, der har haft kandidatstatus siden 1999, har eksempelvis bevæget sig længere væk fra EU i de seneste år, og det har fået processen til at sande til. Derfor afhænger meget nu også af ukrainernes egen vilje til at rykke nærmere EU.
Mette Frederiksen vil ikke spå om, hvornår optagelsesforhandlingerne med Ukraine går i gang, eller hvornår de i givet fald er overstået. Men hun understreger, at ukrainerne først bliver medlemmer, når de lever op til alle de kriterier, der er for medlemskab.
– Det kan og må vi ikke gå på kompromis med. Så status er kandidatland, og efter krigen skal der gå et omfattende reformarbejde i gang, og det skal vi støtte Ukraine i, sagde statsministeren ved ankomsten.