Tyskland trodser advarsler og sælger kritisk infrastruktur til Kina

Den store frygt omhandler, hvad der kan ske, hvis Vesten og Kina ender i en konflikt, hvor kineserne kan bruge deres kontrol over de europæiske havne til at blokere livsvigtige varestrømme, siger Michael Reiter.

Alligevel vækker aftalen glæde i Hamborg, som kineserne har lovet at gøre til en foretrukken havn.

– Det vil give en masse ekstra containere og en masse ekstra penge i kassen i storbyen, siger Michael Reiter.

– Så i Hamborg har man julelys i øjnene, men i Berlin og Bruxelles er der mange, der nærmest har det, som om at julen er aflyst.

De dybe panderynker omkring salget af en del af den mindste containerterminal i Hamborg kan virke overdrevne.

– For Cosco har for eksempel gjort havnen i Piraeus, som i mange år skrantede, til en kæmpe succeshistorie, påpeger Michael Reiter.

Men krigen i Ukraine spøger, siger han.

– Før den 24. februar i år, der tror jeg, at man i mindre grad havde løftet øjenbrynene over et delvist salg af en mindre terminal i Hamborg.

– Men så kom Ruslands krig mod Ukraine, og der kom en energikrig mod Europa, hvor gasleverancer blev brugt som politisk våben – ikke mindst mod Tyskland, som var blevet afhængig af russisk gas og havde solgt flere af sine gaslagre til Rusland – altså kritisk infrastruktur, som det også er tilfældet med havnen.

– Og den fælde – om man vil – er man bange for også at gå i, hvad angår kineserne.

Herunder hos Robert Habeck, Tysklands vicekansler samt klima- og økonomiminister, som i sidste uge advarede mod at gentage fortidens fejl: