Seneste Danmarksnyheder

Tyskland dumper prisen på brændstof: Snart kan du tanke billig benzin på den anden side af grænsen

Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at en milliard euro svarer til cirka 750 milliarder kroner. Det er efterfølgende blevet rettet til, at en milliard euro svarer til 7,5 milliarder kroner.

Det er ikke kun i Danmark, at benzinpriserne ræser derudaf. Det er også blevet markant dyrere for bilister at begive sig ud på de kilometerlange, tyske autobahn.

Men det er snart slut. Fra i dag har den tyske regering nemlig indført en rabat på den afgift, der bliver lagt på benzin og diesel, og den vil gælde de næste tre måneder.

Det betyder, at en liter tysk benzin, der lige nu ligger på omkring 15,5 kroner, vil blive 2,62 kroner billigere, mens rabatten på en liter diesel vil ligge på 1,24 kroner. Dermed kan en liter benzin blive 4-6 kroner billigere end i Danmark, der lige nu koster omkring de 18 kroner.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies