Tyrkiet accepterer nu Sverige og Finland som Nato-lande

Ifølge den svenske statsminister blev dagens møde blandt andet brugt til at fortælle den tyrkiske regering om de stramninger af landets terrorlovgivning, som er blevet gennemført i den seneste tid.

– Derudover talte vi også om, hvad Sverige kan bidrage med til Nato, siger Magdalena Andersson til SVT.

Ifølge den finske præsident er landene blandt andet blevet enige om at “øge vores samarbejde om terrorbekæmpelse, våbeneksport og udlevering” – dog i overensstemmelse med den eksisterende lovgivning, understreger Sauli Niinistö i en skriftlig udtalelse.

– I de seneste uger har Tyrkiet udtrykt sine bekymringer over terrortruslen. Finland har hele vejen igennem taget disse bekymringer alvorligt, og Finland fordømmer terrorisme i alle dens former og afskygninger, skriver den finske præsident.

Han er ikke overraskende glad for udsigten til, at Finland og Sverige, der allerede i dag har et tæt partnerskab med Nato, kan blive medlemmer af alliancen.

Det samme er den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), som længe har bakket op om deres kandidatur.

De to lande har ellers historisk set haft det fint med at stå på siden af forsvarsalliancen. Men det ændrede sig, da de i begyndelsen af året indså, at Rusland ikke har nogle skrupler med at invadere et naboland.

– Fantastisk start på et afgørende Nato-topmøde. Norden bliver samlet i Nato. Stort tillykke til Finland og Sverige, skriver Mette Frederiksen på Twitter.

Nato-topmødet begynder formelt i morgen, hvor Sverige og Finland kommer til at deltage i en del af det.

Den formelle optagelsesprocedure kan dog først gå i gang, når alle de nuværende 30 Nato-lande har godkendt det.

Herefter skal Sverige og Finland hver for sig forhandle med Nato om og formelt acceptere vilkårene, herunder at gå ind for “musketéreden” – altså at et angreb på ét Nato-land kræver svar fra alle de andre.

Begge lande lever dog op til alle formelle krav, der er for at blive optaget.

Når alle krav er forhandlet på plads, skal de 30 medlemslande igen godkende optagelsen, men Natos generalsekretær har tidligere understreget, at de to nordiske lande bør optages “hurtigst muligt”.

Og ifølge DR-korrespondent Ole Ryborg, der følger Nato-topmødet i Madrid, er der utvivlsomt glæde hos de andre medlemslande over, at konflikten mellem Tyrkiet, Sverige og Finland nu er løst.

– Det har været irriterende for rigtig mange af de andre medlemslande, at Erdogan havde taget Sverige og Finland som gidsler i en sag, som handler ret meget om tyrkisk indenrigspolitik. Det har vist en uenighed i Nato, og hvis der er en, der godt kan lide uenighed i alliancen, så er det Ruslands præsident Putin, siger han og fortsætter:

– Nu kan man, inden Nato-topmødet går i gang, demonstrere en enighed om noget så vigtigt som at optage to lande, der militært set er strategisk vigtige for Nato. Det har kæmpe stor symbolsk betydning for de 30 medlemslande, og lederne har med statsgaranti meget brede smil på lige nu, siger han.