Seneste Danmarksnyheder

Trump tilbage i Washington for første gang, siden han forlod Det Hvide Hus

Donald Trump var tirsdag tilbage i Washington D.C. for første gang, siden han forlod præsidentembedet i januar 2021.

Den tidligere præsident talte på et topmøde for tænketanken America First Policy Institute, og gentog sine udokumenterede påstande om valgsvindel ved præsidentvalget i 2020.

– Det valg var en katastrofe. En skændsel for vores land, siger han ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge The Guardian siger den tidligere præsident også, at han vandt valget i 2020.

– Måske må vi bare gøre det igen, siger han og antyder dermed endnu engang, at han vil stille op til præsidentvalget i 2024.

Trump har endnu hverken be- eller afkræftet, at han stiller op valget.

Besøget i Washington kommer samtidig med, at hans rådgivere og allierede har opfordret ham til at bruge mere tid på at tale om hans visioner for fremtiden og mindre tid på at tale om valget i 2020, skriver AP.

Kritiserede stor undersøgelse

Den tidligere præsident satte også stød ind mod det udvalg, der undersøger stormløbet mod Kongressen 6. januar 2021, skriver The Guardian.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies