Tre russere ser vidt forskelligt på krigen: ‘Jeg håber, Ukraine vil overgive sig’

Svetlana fra Sankt Petersborg er imod krigen, men tør ikke kæmpe imod.

Fedanja ved ikke, hvad hun skal tro.

Og Natalia fra Vladivostok er overbevist om, at vestlige medier lyver og håber, at Ukraine snart overgiver sig.

Efter den russiske hærs nederlag og tilbagetrækning fra Kharkiv-regionen i det østlige Ukraine er den russiske befolkning mere splittet end nogensinde før.

I hvert fald at dømme ud fra de tilfældige russere, som P1 Morgen har talt med.

– Jeg er imod vold, så jeg kan ikke sige, at jeg holder med Rusland eller Ukraine, siger 36-årige Fedanja fra byen Kasan godt 850 kilometer øst for Moskva.

Hun siger, at hun ikke går op i politik eller kender alle detaljerne om krigen.

– Jeg tror ikke, at nogen kender sandheden. Det er så nemt at lave falske nyheder i dag, siger hun.

DR kender Fedanjas efternavn, men har valgt kun at benytte fornavne på de russere, som man har talt med.

47-årige Natalia fra Vladivostok læser ofte vestlige medier og er overbevist om, at de lyver, når de beskriver russiske grusomheder eller nederlag på slagmarken.

– Det er, som om de godt kan lide at bruge ordet “ydmyget”, når de taler om vores præsident, siger hun.

Hun synes, at krigen går for langsomt, men erkender også, at det er svært.

– Mange af os mener, at krigen skal gå hurtigere, men mange har også venner og familie i krigen, og vi forstår, at vi ikke bare kan gøre, som amerikanerne gjorde i Irak og bombe det hele. Det vil give for mange civile tab, siger hun.

– Jeg håber, at Ukraine vil ende med snart at overgive sig, og der vil komme et andet styre, så vi igen kan blive brødre, siger hun.

Hør P1 Morgen, om russernes reaktion på udviklingen i krigen.

I Sankt Petersborg fortæller Svetlana dog, at hun og mange af hendes venner er imod krigen, men at det ikke er noget, som de siger offentligt.

– De har for meget at miste. Det er for farligt at være imod krigen. Du ender bare i fængsel for ingenting. Det er allerede sket for mange mennesker, fortæller hun.

– De, som har stærke holdninger, er enten immigreret eller har udtalt sig offentligt og er endt i fængslet, siger hun.

Hun fortæller, hvordan der er “propagandatimer” i skolen, hvor børnene skal synge nationalsangen og lære om “specialoperationen” i Ukraine og den russiske storhed.

Ifølge Mathilde Kimer, DR‘s korrespondent i Rusland og Ukraine, afspejler kvindernes holdninger den aktuelle splittelse i landet.

– Det er meget forskellige virkeligheder. Jeg tænker, at Rusland aldrig har været så splittet, som det er nu, siger hun.

– Men det er ikke et sted, hvor man åbent får lov til at have en politisk debat. Derfor er det tit hjemme i køkkenerne, at diskussionen om politik, fremtiden og Ruslands rolle kommer til at foregå, siger hun.