Mange dansk-koreanske adopterede er vokset op i den tro, at de var forældreløse, for det stod i adoptionspapirerne. Nu finder nogle ud af, at det ikke passer.
– Det har efter vores opfattelse været en indbringende forretning i Sydkorea, hvor de involverede adoptionsbureauer og børnehjem har tjent millioner på at bortadoptere babyer til USA og Europa, siger Peter Møller.
– Og for at skaffe børn nok i forhold til efterspørgslen har man taget groteske metoder i brug. Børn er blevet stjålet på markeder, mens andre har været midlertidigt placeret på børnehjem. Når de biologiske forældre kom for at hente dem, fik de for eksempel at vide, at barnet desværre var afgået ved døden.
Brækjern ind i pilråddent system
Eva Tind er en af dem, der blev registreret som forældreløs og hittebarn – og sendt til Danmark i 1975 med ændret fødselsdato. I virkeligheden havde adoptionsbureauet i Sydkorea hele tiden informationer om, at forældrene var i live. Hun fik kontakt til dem, da hun var 14 og 21, da hun mødte dem første gang.