Seneste Danmarksnyheder

Svensk statsminister på besøg i Tyrkiet i jagten på Nato-medlemskab

Sverige vil gerne være medlem af Nato, og vejen dertil fører gennem Tyrkiet.

For alle 30 Nato-medlemslande, som Tyrkiet er et af, skal nikke ja, hvis endnu et land ønsker at blive optaget i forsvarsalliancen.

I dag var Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, så på besøg i den tyrkiske hovedstad, Ankara, for at tale med den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğan.

Her gjorde den svenske statsminister det klart, at Sverige har tænkt sig at følge den aftale, som man indgik med Tyrkiet og Finland i juni.

– Jeg vil forsikre alle tyrkere om, at Sverige vil leve op til de forpligtelser, som vi har aftalt med Tyrkiet i kampen mod terrortruslen, sagde Ulf Kristersson i dag på et pressemøde i Tyrkiet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men det kan godt være, at Kristersson lovede at leve op til aftalen. Men der er stadig et stykke vej endnu, før den tyrkiske præsident er tilfreds.

– Vi vil se, at Sverige støtter Tyrkiets sikkerhedsinteresser, sagde Erdogan ifølge SVT.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies