Mens vi her i Danmark i ugens løb kan være heldige, hvis temperaturen lige akkurat sniger sig over 20 grader, så er situationen en helt anden i Spanien.
Der har graderne flere steder passeret 40, og folk bliver af de spanske sundhedsmyndigheder opfordret til at holde sig indendørs, når det er varmest.
Der er med andre ord tale om en regulær hedebølge i det spanske, og de næste dage kan meget vel resultere i en ny varme-rekord.
Varmerekorden i Spanien for juni er lige nu på 45,2 grader – målt i Sevilla i Andalusien i 1965 – og det kan meget vel være dér, at varmerekorden også bliver slået, hvis det sker.
I starten af næste uge forventer man temperaturer over 40 grader i Sevilla, og der bliver lige nu advaret om “farlig varme”, som meteorologerne kalder den.
– Vi har det meget, meget varmt, lyder det fra en lokal kvinde i Sevilla.
– Vi sælger mest sodavand, vand og produkter, der giver kroppen energi, siger en kioskejer.
Se video fra gaderne i Sevilla her.