Stoltenberg efter missilangreb i Ukraine: Krigen går ikke, som russerne havde forventet

Meldingen kom som optakt til de kommende dages møde mellem Nato-landenes forsvarsministre i Bruxelles.

Her er det endnu en gang krigen i Ukraine, som kommer til at dominere stort set hele dagsordenen, for Ruslands invasion af nabolandet har på ingen tid vendt op og ned på hele sikkerhedssituationen i Europa. Og selvom den russiske viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, i dag har været ude at sige, at Rusland ikke ønsker nogen konflikt med Nato, så er medlemslandene yderst bevidste om, at truslen fra den russiske regering er både reel og særdeles alvorlig.

Det har man senest set med den ulovlige annektering af store landområder i det sydøstlige Ukraine, mobiliseringen af flere end 300.000 russiske soldater samt præsident Vladimir Putins talrige trusler om at tage de russiske atomvåben i brug.

Ifølge Nato-generalsekretæren er der tale om “den mest markante eskalering af krigen” siden slutningen af februar i år. Og præsidentens atomtrusler er både “farlige og uansvarlige”, påpegede Jens Stoltenberg fra talerstolen.

– Rusland ved, at de aldrig kan vinde en atomkrig – og at sådan en aldrig skal udkæmpes. Vi overvåger nøje Ruslands atomstyrker, og vi har ikke set nogen ændringer i deres opstilling. Men vi er på vagt, understregede han og tilføjede, at Nato-landene vil afholde en planlagt atom-afskrækkelsesøvelse i næste uge.

– Nato er klar til enhver trussel og ethvert angreb på en Nato-allieret. Det er derfor, vi har Nato. For også at kunne afskrække atomtrusler.

Forsvarsministrenes møde er det første siden det store Nato-topmøde i juni i Madrid.

Her besluttede medlemslandene blandt andet at forstærke deres såkaldte østlige flanke, som løber fra Baltikum mod nord til Sortehavet mod syd, for bedre at kunne forsvare sig mod et eventuelt angreb fra russerne side.

Det er de beslutninger, som forsvarsministrene blandt andet skal gøre status på i denne uge.

Derudover skal forsvarsministrene også vende, om de enkelte Nato-lande er stærke nok til at kunne klare presset, hvis de pludselig skulle befinde sig midt i en alvorlig krise eller i en decideret krig. Det er den såkaldte robusthedsforpligtelse, som alle medlemslandene er bundet af, og den er der kun kommet mere opmærksomhed på i de seneste uger.

Sabotagen af de to Nord Stream-gasrørledninger i Østersøen har nemlig med al tydelighed vist, at deres såkaldte kritiske infrastruktur er sårbar og hurtigt kan komme under angreb.

Og ifølge generalsekretæren kan et angreb på landenes kritisk infrastruktur udløse Natos såkaldte musketer-ed – altså at et angreb på ét land er et angreb på dem alle.

– Vi holder øje med hver eneste hændelse, som kan være enten et hybrid- eller cyberangreb mod de Nato-allierede. Og vi er klar til at tage de nødvendige forholdsregler, hvis det bliver nødvendigt. Præcis hvilke forholdsregler afhænger af angrebets karakter. Vi vil aldrig give vores potentielle modstandere det privilegium at vide, hvad der præcis skal til for at udløse artikel 5 (musketer-eden, red.).