Statuer af kejserinder og forfattere samt sovjetiske monumenter er på det seneste blevet demonteret og fjernet fra offentlige pladser i flere ukrainske byer – noget, der også er sket i Estland og Finland.
Eksempelvis i går, da en statue af den russiske kejserinde Katarina ll – også kendt som Katarina den Store, der regerede fra 1762 til 1796 – blev revet ned fra en plads i den ukrainske by Odesa.
– Jeg er taknemmelig for indbyggerne i Odesa, som udtrykte deres holdning om, at den russiske imperiale arv ikke har nogen plads i et moderne Ukraine, der er demokratisk og følger retsstatsprincippet, skrev Odesas regionale administration på beskedtjenesten Telegram efter nedrivningen.
Også en statue af den russiske forfatter Alexander Pushkin blev demonteret og fjernet den 16. december i byen Dnipo.
Det forestillede en russisk og ukrainsk arbejder sammen og blev givet som en gave fra det sovjetiske imperium i 1982. Men efter invasionen var der ikke mere venskab.
– Du dræber ikke din bror. Du voldtager ikke din søster. Du ødelægger ikke din vens land. Det er derfor, vi nu fjerner dette monument, istemte borgmesteren i Kyiv, Vitalij Klitjko.