Startkaos, slaget om Donbas og kampen om syden: Se krigens udvikling måned for måned

Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, vurderer, at Ukraine lige nu står relativt godt rent militært. Det skyldes to ting.

– Der er to bevægelser i den ukrainske hær. Den ene er våbenhjælpen, som ruller ind. Ukraine har måttet lave en komplet omstilling af hele deres materielpark, siden krigen startede.

Ukraines militære materiel var primært fra sovjettiden, da Rusland invaderede 24. februar. Men det materiel er enten blevet ødelagt i kamp eller opbrugt, så omstillingen til Nato-materiel er tæt på at være fuldført.

– Den anden bevægelse er, at de har lavet en mobilisering, som gør, at de har indkaldt en helt masse unge mænd til militærtjeneste, som skal uddannes, før de kan bruges til noget. På den måde øger man antallet af soldater, og det er vi ved at se resultatet af, siger Anders Puck Nielsen.

Rusland har problemer med rekrutteringen af nye soldater, da Putin stadig insisterer på, at der er tale om en “særlig militær operation” i Ukraine, forklarer Anders Puck Nielsen.

– Det betyder, at når russerne insisterer på at kæmpe med sit fredstidsberedskab, så har de ikke muligheden for at bruge værnepligtige og tvinge folk til at være der. Og de har store problemer med soldater, der siger op, når de er trætte af at være i kampzonen. På den måde har russerne rigtig svært ved at finde nok soldater, siger han.

I den daglige efterretningsopdatering om krigen fra det britiske forsvarsministerium lyder det, at det har været dyrt og skadeligt på mange måder for den russiske hær at invadere Ukraine.

– Operationelt lider Rusland af mangel på ammunition, køretøjer og mandskab. Moralen er dårlig i flere dele af deres militær, og deres hær er betydeligt forringet. Deres diplomatiske styrke er formindsket, og de økonomiske udsigter er dystre på lang sigt, skriver det britiske forsvarsministerium.

Mens Ukraine unægtelig mærker, at landet er blevet invaderet, så er der også sket forandringer i det russiske samfund, fortæller Flemming Splidsboel i P1-programmet “Verden Ifølge Gram”. Han er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier i global sikkerhed og verdenssyn med særligt fokus på det postsovjetiske rum.

– Det russiske samfund er også præget af krigen. Det er et andet Rusland, et radikaliseret Rusland og styre, så russerne vågnede også op til et nyt Rusland den 24. februar. Det er et andet Rusland.

– Det Rusland, der var før den 24. februar, kommer aldrig tilbage. Og så er det et Rusland, som er hårdt prøvet på grund af krigen. Det er især de økonomiske og sociale sanktioner, som begynder at slå igennem og påvirker folks dagligdag, siger han.

Få daglige opdateringer om Ruslands invasion af Ukraine i DR’s liveblog