– Det er især kunst, som er med til at cementere den ukrainske nationalfølelse og fortælle om retten til at være i Ukraine, siger Marie Elisabeth Christensen, der er Ph.d. ved Nationalmuseet og Københavns Universitet og forsker i sikkerhedsliggørelse af kulturarv.
Hun er derudover også sekretær ved Blue Shield Danmark, som er en organisation, der arbejder for at sikre kulturarv i områder ramt af krig.
Kulturarv som ressource i konflikter
Ifølge Marie Elisabeth Christensen er redningsaktioner som denne sjældne.
– Det er usædvanligt, at vi ser kulturgenstande blive fragtet direkte ud af områder med aktiv væbnet konflikt. Og så er det også usædvanligt, at de områder er indforståede og okay med, at deres kulturarv bliver transporteret ud til andre lande, hvor det skal opbevares, indtil konflikten er overstået. Det er meget usædvanligt, siger Marie Elisabeth Christensen.
Ifølge Marie Elisabeth Christensen er russerne meget bevidste om at bruge kulturarv som en ressource i konflikter.
– De ser kulturarv som et værktøj i deres måder at føre krigsførelse på, og de ser det som en politisk ressource, hvor vi måske i Vesten har den her lidt mere sentimentale UNESCO-prægede tilgang (med fokus på bevarelse af kulturarv, red.), siger hun og uddyber:
– Så de bruger det helt hardcore til propaganda og til at cementere forskellige politiske retninger.
Redningsaktionen og udstillingen i Madrid blev sat i værk i et samarbejde mellem museet og de ukrainske- og spanske myndigheder.
Når udstillingen til april lukker i Madrid, bliver værkerne vist i andre europæiske byer – herunder Köln.