Seneste Danmarksnyheder

Spanien kæmper med skovbrande og ekstreme temperaturer: Vi lukker dørene for at holde på kulden

En af skovbrandene raserer nær byen Ladrillar, knap en times kørsel fra Salamanca, hvor Sally Bache bor.

Hun kan heller ikke foretage sig så meget andet end at ligge på sofaen i heden.

– Jeg gider ikke lave noget som helst, udbryder hun.

Hvor Jonas Falskesgaard Bech ikke bekymrer sig alt for meget om skovbrande, fylder det noget mere i hendes tanker. Ikke så meget på grund af egen sikkerhed, men på grund af hendes datter Cristina, der bor i en nærliggende landsby.

Sally Bache har i sine 45 år i Spanien aldrig oplevet så varme temperaturer. Heldigvis har hun en swimmingpool i nærheden, så hun kan tage en dukkert, når varmen bliver alt for ulidelig. (Foto: PRIVATFOTO)

– Den landsby, hun bor i, er fuldstændig omringet af fyrretræer. Hvis der kommer et tordenvejr, hvor det bare lyner, og der ikke kommer regn, kan der godt ske noget.

Ifølge de lokale medier har naturbranden, som brandvæsenet har kæmpet med siden onsdag, indtil videre ødelagt 9.000 hektar natur.

Brandmænd kæmper mod flammerne nær Malaga

Længere sydpå i byen Mijas, der ligger en halvtimes køretur fra feriefavoritten Malaga, er der også gang i flammerne.

Byen ligger i nærheden af den sydspanske bjergkæde Sierra de Mijas, hvor 400 brandmænd siden fredag har forsøgt at få bugt med en skovbrand, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet er flere end 3.000 blevet evakueret i byen, de har dog alle fået lov til at vende hjem igen, oplyser byens borgmester.

I videoen herunder kan du se, hvordan ilden holdt brandvæsenet beskæftiget i Mijas.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies