Seneste Danmarksnyheder

Skotsk folkeafstemning om uafhængighed er ‘tabersag på alle måder’ for den britiske regering

Storbritanniens holdning er uændret

Og den holdning har ikke ændret sig, lød det i dag fra premierministerens kontor:

– Både den britiske og den skotske regerings prioritet bør være at arbejde sammen med et ubøjeligt fokus på de emner, som vi ved optager folket i hele landet, lyder det ifølge Reuters fra premierministerens talsperson.

– Førsteministeren har taget en beslutning, så vi vil studere detaljerne i forslaget nøje, og Højesteret vil nu overveje om, om den vil acceptere forslaget, lyder det.

Fokus bør være på at “bygge en stærkere økonomi sammen”, sagde premierministeren selv, der kort udtalte sig om den skotske annoncering ved Nato-topmødet i Madrid tidligere i dag. Her gentog han, at han vil kigge “meget grundigt på udmeldingen og komme med et ordentligt svar”.

Mener det samme som i 2014

Ifølge førsteminister Sturgeon vil spørgsmålet være det samme som i 2014, hvor skotterne sidste gang stemte om uafhængighed: Skal Skotland være et uafhængigt land?

Sidste gang skotterne stemte om uafhængighed, takkede 55 procent nej til at kappe de 300 år gamle bånd til Storbritannien. Men det var inden brexit, hvor briterne forlod EU-samarbejdet. I perioden efter brexit så det ud til, at skotterne havde ændret mening, når det kom til spørgsmålet om uafhængighed.

I 2020, det år hvor briterne formelt trådte ud af EU, viste meningsmålinger i hvert fald, at over halvdelen af skotterne nu var klar på at sige farvel til Storbritannien. Men sådan lader det ikke til at være længere.

Ifølge en nylig måling fra YouGov tyder det på, at skotterne i dag har det med uafhængighed, som de havde det, sidst de skulle forholde sig til spørgsmålet for otte år siden. Flere målinger fra midten af juni viser, at 55 procent i dag ville stemme nej og 45 procent ja – næsten præcis det samme som resultatet af folkeafstemningen i 2014.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies