Seneste Danmarksnyheder

Sidste dag med løsrivelsesvalg i Ukraine: ‘De fik at vide, hvor de skulle sætte krydset’

Svitlana har boet i Danmark siden 2018, hvor hun studerer. Hun stammer fra Kherson by, men har også boet flere år i Moskva. Hendes forældre bor nu i en landsby i Kherson-regionen. Hun ønsker ikke sit efternavn offentliggjort af sikkerhedsmæssige årsager. DR kender Svitlanas fulde navn.

Mine forældre og min bedstemor bor i en by ud til kysten i Kherson-regionen. Det er meget ligesom Bornholm i Danmark: Et feriested, hvor mange tager til i sommermånederne, og hvor mange er beskæftigede i hotel- og restaurationsbranchen. Nu bliver bygningerne brugt af de russiske soldater, som har brug for hvile.

Min mor siger, at det betyder, at krigen ikke er så voldsom i deres område. Derfor føler min familie sig ikke så meget i fare.

Alligevel er jeg nervøs. Jeg er nervøs, fordi der ikke er nogen former for indkomst lige nu i området, og vinteren er på vej. Ukrainske banker virker ikke, så de kan ikke få de penge, de har stående i banken. Husene i området har ikke centralgas, og uden ild og varme kan de ikke lave mad og klare sig.

Min mor fortæller, at nogle har taget imod russisk hjælp, men mine forældre vil ikke have noget fra russerne. Heller ikke energi fra russiske selskaber, fordi de har bare taget det fra Ukraine, og hvis de så køber vores egne varer fra Rusland, så støtter de besættelsen.

Der har ikke været nogen og banke på min families dør endnu for at få dem til at stemme. De vil heller ikke stemme, medmindre der kommer en soldat med. Derfor holder de sig mest inden døre for ikke at tiltrække opmærksomhed.

Min søster bor i Kyiv, og da Kyiv blev bombet, ville min mor have hende hjem til landsbyen. Min søster har diabetes, og derfor er jeg så glad for, at hun ikke tog derned.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies