Shinzo Abe ville bringe Japan tilbage til fremtiden

Det lykkedes Abes regering at få trukket Japan ud af deflation, men man nåede aldrig de to procent inflation, som Den Japanske Nationalbank har som inflationsmål for landet. Den ekspansive pengepolitik, hvor nationalbanken købte offentlig og privat gæld og værdipapirer, betyder, at nationalbanken i dag er den største enkelte ejer af aktier i japanske selskaber, og Japan er stadig det mest forgældede land i verden.

De strukturelle økonomiske reformer, som var en del af Abes opgør med det stagnerende samfund, blev dæmpede succeser.

Det lykkedes Abes parti at hæve pensionensalderen gradvist til 65 år frem mod 2031 samt at implementere flere incitamenter til at få arbejdere til at gå senere på pension.

Arbejdet med at få flere kvinder ind på arbejdsmarkedet, døbt Womenomics, blev kun en delvis succes. Arbejdsfrekvensen blandt kvinder steg i perioden, men kvinder udgør stadig en meget lille andel af de øvre lag i japanske virksomheder.

Forsøget på at få kvinder ind på arbejdsmarkedet, og at få japanere af alle køn til at blive der længere, skulle afhjælpe de altoverskyggende demografiske problemer, som Japan fortsat står overfor, der betyder, at befolkningen er skrumpet siden 2008.

I 2021 alene blev der 628.205 færre japanere, og befolkningen er i dag på omkring 125 millioner, nede fra cirka 128 millioner i 2008.

Shinzo Abe forsøgte at skære i det japanske bureaukrati og digitalisere den japanske regering, hvor fax-maskiner stadig bruges. Resultaterne viste sig blandede, og under 60 procent af regeringsservices udbydes i dag online, ifølge det japanske indenrigsministerium.

Efter Abe trådte tilbage som premierminister, etablerede hans efterfølger, Suga Yoshihide, et nyt agentur, der igen skulle sætte skub i den offentlige digitalisering.

Under Shinzo Abes regeringsperiode tog Japan, et homogent og konservativt land, en politisk højredrejning, der skulle gøre japanerne stolte af at være japanere.

Den stærke nationalisme førte til flere kulturelle og geografiske sammenstød med naboerne Sydkorea og Kina.

Tidligt i Abes første periode var det striden om Senkakuøerne, som japanerne kalder dem, eller Diaoyuøerne, som kineserne kalder dem, der førte til ordkonflikt med Beijing.

Senere var det en omstridt øgruppe mellem Sydkorea og Japan, der satte Tokyo i direkte konflikt med Seoul.

Shinzo Abe blev også betraget som delvis bagmand bag revitaliseringen af QUAD-alliancen med USA, Indien og Australien, der skal fungere som en forsvarsalliance og et alternativ til Kina i Oceanien og Sydøstasien, når det kommer til alt fra it-sikkerhed til vaccinationsprogrammer.

Abe var involveret i flere korruptionsskandaler under sin tid ved magten. Blandt andet historien om at han skulle have modtaget økonomisk støtte fra lobbygrupper uden at deklarere det, og beskyldninger om at hans kone var impliceret i en sag om et salg af en grund i Tokyo til underpris.