Seneste Danmarksnyheder

Serbien sætter soldater ved grænsen til Kosovo i højeste beredskab

Det er en af kilderne til urolighed. For siden politibetjente, lokalpolitikere og andre med serbisk etnicitet trak sig fra deres poster, har vejblokaderne, som er organiseret af kriminelle grupperinger, fyldt i Kosovo.

– Når der nu ikke er serbiske politifolk i det nordlige Kosovo, så vil de kriminelle grupper ikke tillade, at der kommer politifolk fra Pristina og andre dele af Kosovo, for den serbiske del af befolkningen vil helst ikke have, at der er albanske politifolk i området.

– Inde i det her er der en stor del af organiserede kriminelle grupper i det nordlige Kosovo, som er et af hovedproblemerne i hele konflikten, siger Zlatko Jovanovic.

Det er også anledningen til nogle af de politiske spændinger mellem de to landes politiske regimer. Serbien beskylder Kosovo for at chikanere og undertrykke det serbiske mindretal, mens Kosovo beskylder Serbien for at forsøge at destabilisere Kosovos styre.

– Vi er i sandhed i en vanskelig situation, men vi vil gøre vores yderste for at sikre fred og stabilitet og beskytte vores folk, siger Serbiens præsident, Aleksandar Vucic.

– For jer i Vesten og Kosovo er det vigtigere, at den såkaldte territorielle integritet af det såkaldte Kosovo bekræftes, end hvor mange serbere, der dør.

Xhelal Svecla, Kosovos indenrigsminister, skriver på Facebook, at Kosovo gør sit yderste for at fjerne vejblokaderne med hjælp fra Natos fredsbevarende styrke i Kosovo, KFOR.

– Med vejblokader som værktøj modarbejder Serbien Kosovos territorielle integritet og suverænitet, mens vi er interesserede i at bekæmpe kriminalitet og kriminelle bander, skriver han.

Tvivler på væbnet konflikt

Mens spændingerne blusser op og ned, så har beboerne i området vænnet sig til det.

– Hvad kan jeg sige? Vi er vant til det. Det er ikke noget nyt for os, og det har stået på i årevis. Spændingerne har været her i 20 år, så vi lever så normale liv, som vi kan. Så jeg har ingen kommentar, og jeg har heller ingen forventninger, siger Zeljko Vikic, der bor i den serbiske grænseby Raska.

Selvom Serbien har soldaterne i grænseområdet i højeste beredskab, så tror Mara Gosevac, der også bor i Raska, ikke, at det kommer til en væbnet konflikt.

– Jeg tror ikke, at vores præsident vil lade det ske. At starte en krig er det nemmeste, men det er ikke en løsning. Ingen har lyst til at kæmpe i en krig, siger Mara Gosevac.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies