Seneste Danmarksnyheder

Seneste nyt fra Ukraine: Zelenskyj vil have Rusland ud af FN’s Sikkerhedsråd

Indtil terroren indstilles er det tvingende nødvendigt at gøre det umuligt for Rusland at være en del af FN‘s Sikkerhedsråd.

Så kontant lød det sent i aftes fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der talte til forsamlingen.

Samtidig opfordrede præsidenten til, at Rusland bliver bliver stemplet som en terrorstat.

Det sker efter mandagens russiske missilangreb på et indkøbscenter i byen Krementjuk i den centrale del af Ukraine, nogle hundrede kilometer fra frontlinjen i øst.

Angrebet har kostet mindst 18 personer livet. 21 personer meldes stadig samlet, samtidig med at 59 personer er sårede, og flere tilstand betegnes som alvorlig.

Op mod tusind civile menes at have befundet sig i centeret, men mange nåede ud, inden selve eksplosionen fandt sted.

Både FN og G7-landene, som var samlet, da angrebet fandt sted, har fordømt angrebet, som den ukrainske præsident har kaldt et terrorangreb. Ifølge det ukrainske forsvarsministerium var der tale om to russiske krydsermissiler, og man afviser, at området skulle have nogen som helst militærstrategisk værdi.

Rusland hævder omvendt, at angrebet var rettet mod et våbenlager, og at eksplosionen derfra forårsagede branden i indkøbscenteret, som man betegner som “ikke-fungerende” og dermed tomt.

Og en af de russiske repræsentanter i FN har da også afvist Zelenskyjs anklager.

– Der var i virkeligheden intet angreb på shoppingcenteret. Den russiske hær har anvendt præcisionsvåben til at ramme en hangar med våben leveret fra Vesten og ammunition, som er modtaget fra USA og de europæiske lande i et område omkring en maskinfabrik, lød det i aftes fra Dmitrij Poljanskij.

Rusland er sammen med Kina, Frankrig, Storbritannien og USA en af de fem permanente medlemmer af FN‘s Sikkerhedsråd. Men det opfordrer den ukrainske præsident altså nu til at ændre på.

– Hvem af jer er uenig i, at det her er tale om terror? Hvis der var tale om en organisation i hvilken som helst anden del af verden, der handlede ligesom Rusland, dræber ukrainere. Hvis et land dræber fredelige mennesker, så ville det klart blive stemplet som terrorisme, lød det fra Zelenskyj.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies