Overgav sig uden protester
Politiet satte omgående en omfattende eftersøgning af gerningsmanden i gang, og identificerede den mistænkte som en 22-årig mand.
Den mistænkte blev senere observeret i en Honda Fit i den nordlige del af Chicago. Han forsøgte at køre fra politiet, men efter en kort biljagt overgav han sig uden protester til politibetjente. Det skriver NBC News.
Nancy Rotering, som er borgmester i Highland Park, fordømmer volden.
– På en dag, hvor vi er samlet for at fejre vort samfund og friheden, kommer vi i stedet til stå med sorg, tragiske tab af menneskeliv og kampen mod den rædsel, som vi blev ofre for, sagde hun.
‘Epidemi’ af våbenvold
USA’s præsident, demokraten Joe Biden, der er tilhænger af en skærpelse af de amerikanske våbenlove, siger efter mandagens skyderi, at han vil fortsætte sine bestræbelser på at stoppe “epidemien” af våbenvold i USA.
Han understreger, at han i juni underskrev den første betydelige lov mod øget våbenkontrol i årtier, men at der “stadig udestår meget mere arbejde”.
– Vi (præsidentparret, red.) er chokerede over den meningsløse våbenvold, der endnu en gang har bragt sorg til et amerikansk lokalsamfund på denne uafhængighedsdag, siger Joe Biden ifølge AFP.