Udråbelsen af tronfølgeren på balkonen er en gammel britisk tradition, som stammer fra dengang, man ikke havde landsdækkende medier.
Cermonien blev brugt til at oplyse folket om, at monarken var død og fortalte, hvem der overtog tronen.
Dagens cermoni vil dog også blive en historisk én af slagsen, da det er første gang nogensinde, at cermonien vises på TV.
En officiel udnævnelse
Dronning Elisabeth II, den længst siddende monark i Storbritanniens historie, døde torsdag i en alder af 96 år. Tronen overgik med det samme til kronprisen og arvingen Charles.
I dag blev Charles III så officielt udråbt som konge efter et møde i det såkaldte tiltrædelsesråd. Her aflagde den nye konge ed, hvor han blandt andet lover at beskytte den skotske kirke.
Tiltrædelsesrådet er en gruppe udvalgte repræsentanter for det britiske samfund og består blandt andet af parlamentsmedlemmer, højtstående embedsmænd og Londons borgmester.