Seneste Danmarksnyheder

Se billederne: Nogle fejrer jul i bikini – andre kæmper mod ekstrem kulde

Der bliver – som altid – fejret jul over det meste af kloden i dag og de kommende dage.

Længst mod øst er de første gaver allerede åbnet, mens de i vest har tradition for først at åbne dem om morgenen den 25. december.

Et kig i billederne fra nyhedsbureauerne viser, at der er meget stor forskel på, hvordan højtiden bliver fejret. I Malvarrosa nær Valencia i Spanien sidder folk og slænger sig i liggestole på stranden, mens andre spiller beachvolley. Temperaturen siger 22 grader lige nu.

I Biarritz i det sydvestlige Frankrig holder omkring 100 medlemmer af en forening ved navn Les Ours Blancs – Isbjørnene – en tradition i hævd ved at gennemføre den årlige julesvømmetur i Atlanterhavets 14 grader varme – eller kolde – vand.

Imens kæmper de mod ekstreme kuldegrader mange steder i USA, hvor meteorologer taler om en decidereteksplosion af kulde”. Det kan du læse mere om her.

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi antager, at du er ok med dette, men du kan framelde dig, hvis du ønsker det. Acceptere Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger og cookies